DaxIT og Implution går sammen med norske Inspirit – målet er at blive markedsledende i Skandinavien

CEO i DaxIT, Anders Hoffgaard og CEO i Inspirit, Morten Sælemyr.

De to danske IT-selskaber DaxIT og Implution fusionerer nu med det store norske teknologiselskab Inspirit. Sammen har koncernen nu 150 erfarne Microsoft Dynamics-medarbejdere i Norge og Danmark.

”Vi har længe haft et ønske om en markant tilstedeværelse i Danmark. Stadig flere af vores store kunder opererer internationalt og på tværs af Skandinavien, og så skal vi kunne levere vores høje rådgivningskvalitet, uanset hvor de er,” siger Morten Sælemyr, der er CEO i Inspirit, et stort norsk it-selskab som har specialiseret sig i Microsofts forretningsløsninger.

Inspirit er på fem år i Norge vokset fra 0 til mere end 120 medarbejdere. Det er ambitionen at komme på den samme vækstrejse i Danmark.

De to selskabers over 30 seniorkonsulenter, med ekspertise inden for Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations, Azure Services, Supply Chain Management og forretningsarkitektur, bliver fra dag ét en vigtig del af Inspirits skandinaviske forretning.

”For DaxIT er fusionen en naturlig videreudvikling af det, vi allerede er gode til. Vi har bygget et stærkt selskab med dygtige kollegaer og loyale kunder, og vi er stolte af, at Inspirit ser værdien i det. Sammen med Inspirit får vi nu endnu større muligheder for at vokse og udvikle os - samtidig med at vi fastholder alt det, som har gjort os til det, vi er i dag,” siger Anders Hoffgaard, der er CEO i DaxIT.

Vil kopiere den norske succes

Med mere end 120 ansatte efter blot fem år i markedet har Inspiret allerede etableret sig som Norges stærkeste fagmiljø inden for Microsofts forretningsløsninger. Nu fortsætter virksomheden med den samme model i Danmark.

”Vi har gjort det før, og derfor ved vi, hvad der skal til. Denne gang er vores udgangspunkt endnu bedre, da vi jo allerede nu har fået et brohoved via de to profitable selskaber med et enormt udviklingspotentiale,” siger Morten Sælemyr.

Faglig får Inspirit - med DaxIT og Implution ombord - en endnu dybere ekspertise på komplekse ERP-løsninger og forretningskritiske applikationer. De to selskabers erfaring med store danske virksomheder inden for produktion, detailhandel, forsyning og offentlig sektor supplerer Inspirits bredde på tværs af Microsofts forretningsløsninger.

”Vi har allerede samarbejdet med Inspirit og ved, at vi supplerer hinanden rigtig godt. Så dette er et klogt næste skridt for at styrke vores eksekveringsevne - og gøre hinanden endnu bedre - på tværs af de skandinaviske lande,” siger Johan Evers, som partner og grundlægger af Implution.

Skandinaviens stærkeste platform

Fusionen styrker Inspirits services til de kunder, som opererer med stadigt mere komplekse og internationaliserede behov. Med en lokal tilstedeværelse i Norge, Sverige og Danmark - og med fagmiljøer som dækker hele bredden af Microsofts forretningsløsninger - positionerer Inspirit sig som den ledende skandinaviske aktør på sit område.

”Med Engage Group i Sverige, og Inspirit i Norge og Danmark, har Standout Capital nu en slagkraftig skandinavisk platform med omkring 300 af regionens stærkeste Microsoft Dynamics-eksperter. Det giver os en helt unik kapacitet og kompetence. Dette giver os naturligvis en øget konkurrencekraft og mulighed for at møde kundernes behov på en endnu bedre måde end før,” siger Morten Sælemyr.

Standout Capital, som er majoritetsaktionær i Inspirit og Engage Group, ser også stor værdi i den styrke, de danske selskaber tilfører.

”Inspirit har været på en imponerende vækstrejse og opbygget Norges stærkeste fagmiljø – og nu tager vi denne succesopskrift med os til Danmark. Vi glæder os meget til den videre vækstrejse sammen med dem," siger Carl Johan Kask, som er Partner i Standout Capital.