Et partnerskab, der holder Lagkagehuset kørende
– døgnet rundt

Da Lagkagehuset oplevede stor vækst med nye butikker i både Danmark, London og New York, opstod behovet for en stabil og skalerbar ERP-løsning. De søgte en partner, der kunne sikre driftsstabilitet, international tilpasning og løbende udvikling.


Lagkagehuset A/S er en dansk bagerkæde med rødder tilbage til 1991 og omkring 3.000 medarbejdere på tværs af mere end 300 butikker og bagerier.
Virksomheden har gennem årene haft et stærkt fokus på vækst og internationalisering, og med ekspansionen fulgte et behov for at samle og optimere IT- og ERP-løsningerne.

Da de i 2013 fordoblede antallet af butikker i Danmark på kort tid, opstod behovet for et ERP-system, der kunne følge med væksten og sikre, at alle nye enheder hurtigt blev integreret.

Vi kan skalere vores forretning uden at tænke på ERP, det gør Inspirit.

Neel Hjorth, tidligere Head of Group Finance & IT hos Lagkagehuset A/S

En skalerbar ERP-løsning, der vokser med forretningen

Siden 2013 har Inspirit været en central partner i Lagkagehusets vækstrejse

-Som vækstvirksomhed er skalerbarheden hele tiden en udfordring. Ikke blot på det danske marked, men også i forhold til de nye udenlandske markeder, som vi undervejs er gået ind i.

Inspirit stod for at opgradere ERP-systemet fra AX 2009 til AX 2012 og sikre, at alle nye butikker kunne integreres sømløst. Da virksomheden senere åbnede butikker i London og New York, tilpassede Inspirit løsningen, så systemet kunne håndtere både skalerbarhed og tidszoner.

- Inspirit har hele vejen formået at skabe et stabilt miljø, hvor vi kan skalere og udvikle os frit uden at bekymre os om tekniske begrænsninger.

Løsningen er skalerbar og tilpasset en global forretning med krav til 24/7-drift og høj kompleksitet inklusiv håndtering af tidszoner og lokale forskelle.

-Vi kan skalere vores forretning uden at tænke på ERP, det gør Inspirit.

Sammen med Inspirit arbejder Lagkagehuset i dag med en standardiseret D365 F&O løsning, BI og infrastruktur.

Fra leverandør til strategisk partner

Samarbejdet med Inspirit rækker langt ud over ERP. Inspirit har også overtaget ansvaret for IT-operations og second line support, hvilket har effektiviseret både organisation og samarbejde på tværs af markeder, så butikker og bagerier altid kan holde produktionen i gang.

-Vi har sparet penge og frustrationer på at outsource IT-operations til Inspirit fremfor at have vores egen IT-organisation.

-Det, der er vigtigt for os, er, at Inspirit kender vores strategi og behov i detaljer, hvilket gør samarbejdet effektivt og tillidsfuldt. Værdien handler nemlig ikke kun om tid og økonomi.
Værdien består i, at vi har et loyalt samarbejde, sparring, god dialog og nogen at gå til for at få kvalificerede løsninger. Hvis vi fandt nogle andre samarbejdspartnere, så faldt den værdi fra.

Inspirit er tæt på forretningen, forstår strategien og leverer både rådgivning, udvikling og daglig drift, så Lagkagehuset kan fokusere på det vigtigste:

-Det betyder, at vi kan fokusere vores energi på at bage og sælge til de rigtige tider med de rigtige produkter, mens Inspirit sørger for at vores ERP og IT-setup kører.

Jeg ser ikke Inspirit som en leverandør, men som en strategisk sparringspartner.

Neel Hjorth, tidligere Head of Group Finance & IT hos Lagkagehuset A/S

Neste
Neste

Greenland Airports